Vælg en side

Om Den Skæve Kro

…lidt læsning til de historie-interesserede

Ebeltoft med sin mere end 700-årige historie hører til blandt de byer i Danmark, der i ganske særlig grad har bevaret sine gamle bygninger. Alle har deres særlige sjæl og ofte en spændende historie at fortælle. Villadsgyden 7, som huser “Den Skæve Kro”, er ingen undtagelse.

Ejendommen er beliggende i byens ældste kvarter, der med tiden gik over til mere at blive et småkårskvarter befolket med søens folk og småhåndværkere. Efterhånden som byen voksede sig længere nordpå, blev de store købmandsgårde bygget dér.

Den spændende, gamle bindingsværksbygning, som kan føre sin historie mere end 300 år tilbage i tiden, er især karakteriseret ved en såkaldt “styrterumskonstruktion”, hvilket vil sige, at loftsbjælkernes tapper er stukket ud gennem stolperne og fastgjort med to kiler. På den måde bliver loftsrummet forsænket, så loftet bedre kunne udnyttes til opbevaring.

I store dele af 1600-tallet vides stedet at være ejet og beboet af flere skibsbyggere. I sidste halvdel af 1600-tallet var det Niels Jensen Skibsbygger, som bl.a. byggede et skib på stranden ved Arnakke – Jernhatten – med grev Arenfeldt på Rugårds tilladelse, der havde sin virksomhed hér. Siden blev stedet overtaget af sønnen Jens Nielsen Skibsbygger, som tillige med konen døde i 1701 af en epidemi.

Herefter var stedet indtil 1710 lejet ud til byens første farver, Jens Jepsen, der stammede fra Slesvig. Og til trods for at farverhåndværket tidligere var et kongeligt privilegeret håndværk, opnåede han aldrig et sådant.

Herefter var stedet ejet af flere skippere. 1748 blev det således erhvervet af kaptajn Knud Christian Utrecht, som overdrog gården til moderen, madam Marie Thorsager, som var datter af byens stridslystne præst Knud Utrecht. Hun var enke af Constantin Thorsager en evighedsstudent, der forsøgte sig som handelsmand. Da manden i 1706 kom på tvangsauktion og siden i gældsfængsel overfaldet hun under retssagen byfogeden – som i øvrigt var hendes svoger – og slog ham med en våd og skiden halsklud og råbte grove skældsord efter ham. Ved hendes død i 1776 som 96-årig blev stedet overtaget af datteren Elisabeth Borggrevinck enke efter skrædder Winther, som ifølge en retssag tilsyneladende også havde arvet moderens og morfaderens temperament.

Efter hendes død i 1792 fulgte nu en række hurtige ejerskift med først landmåler Christopher N. Lindenhan og derefterbyfogede Fellumb. Omkring 1802-05 var stedet ejet af byens praktiserende læge – distrikskirug Samuel Fr. Raupauch – som stammer fra Pommeren.

Og under Englandskrigen 1807-1814 – hvor byen bl.a. havde en borgervæbning og et kystbatteri tæt nede ved kysten – havde stedets ejer fra 1807 til 1813 bødker Jens Sørensen Kuk i en periode sygestue eller lazaret i ejendommen. Lokalt var krigen i øvrigt ikke helt fredeligt, idet der i 1807 blev skudt en dansk landeværnsmand ved kystbatteriet.

I 1818 blev ejendommen erhvervet af den rige farverenke Kristine Asmussen født Kjellerup fra århus, som beboede stedet til sin død i 1860. Herefter var stedet i en årrække bl.a. ejet af Garver Hans Poulsen Nielsen.

Fra 1891 og indtil 1960´erne var ejendommen, hvortil der oprindelig hørte en tilbygning med stald, lade og vognport, ejet af en række vognmænd, som drev deres forretning med heste.

Den første var Laurs Peter Severin Rasmussen. Derefter fulgte fra 1909 vognmand Marius Høyer, der tillige var brændselshandler. Herefter købte Niels Nielsen Kejser ejendommen 1919, som indtil restaureringen i 1960´erne også rummede en lille længe med stald,lade og vognport. Med i købte fulgte tillige 2 heste, 3 kører, 1 charabance og en arbejdsfedervogn med tilhørende seletøj og avlsredskaber.

Fru Kejser må have været en pige, der var giort af solidt stof. Hun har således fortalt, at hun allerede som 11-årig trak alene til marked i Grenå med en ko – en tur der tog tre dage. Og så blev den endda slet ikke solgt. Og i slutningen af 1800-tallet rejste hun som 22-årig med en veninde på lykke og fromme til Amerika, hvor hun blev i tre år.

Den sidste vognmand Anker Møller, som havde stedet fra 1945 til 1960’erne, nåede også at få en lastbil omkring 1950. Herefter var stedet først ejet af tømmermester Aage V. Jensen fra Hotel Hvide Hus og siden 1967 af byens legendariske politiassistent og turistforeningsmand S.A. Jensen som gennemførte en gennemgribende restaurering. året efter åbende så “Den Skæve Kro” på stedet med Lyster Poulsen – der siden overtog “Mellem Jyder” som forpagter.